Sporingsgruppen sikrer over 92% genfinding af stjålne effekter i 2024
Sporingsgruppen præsenterer i sin nye årsrapport 2024 en dokumenteret genfindingsprocent på 92,7 %, hvilket har medført betydelige besparelser for både forsikringsselskaber og kunder.
I løbet af året håndterede Sporingsgruppen sager om tyveri for en samlet brugtværdi på 9,7 millioner kroner, hvoraf værdier for over 9 millioner kroner blev effektivt lokaliseret og genfundet.
Resultaterne er opnået gennem systematisk efterforskning, avanceret sporingsteknologi og overvågning af hælerisider, udført af efterforskere med politibaggrund.
“Årsrapporten dokumenterer ikke kun vores resultater, men viser også, hvordan en struktureret og professionel indsats skaber reel værdi for forsikringsbranchen,”
udtaler Rasmus Hemmersam, CEO i Sporingsgruppen.
Nye tendenser i 2024
Året har vist en stigende tendens til, at større maskiner forbliver i Danmark, hvilket forbedrer mulighederne for hurtig genfinding.
Til gengæld ses fortsat en betydelig udfordring med småværktøj og demonterede maskindele, der eksporteres, særligt til Polen og Litauen.
Forventninger til 2025
Sporingsgruppen forventer, at den geopolitiske situation – herunder krigen i Ukraine og skærpet toldkontrol – vil få betydning for tyverimønstre i 2025.
Dette kan både skabe nye risici og åbne muligheder for hurtigere genfinding på nationalt plan.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!